Når december måned er ved at være på vej, så begynder de fleste også i god tid at tænke på julegaver til dem, man holder af. For de fleste er trods alt interesserede i at komme med nogle gode gaver, som modtagerne bliver både glade og overraskede over.
Her er det som regel en fantastisk ide at lade sig inspirere af noget, som de går meget op i. Så hvis du leder efter en god gave til en person, som har en passion for portvin, så er det helt oplagt at give en gave, der på den ene eller anden måde involverer denne drikkelse.
Hos Gavegrotten er der lidt forskellige bud på gode gaveideer, man kan lade sig inspirere af, men ellers kommer der også herunder 5 gode bud på julegaver til ham eller hende, som bare elsker portvin. Så se med!
Forskud på julegaven med en portvinsjulekalender
Det første bud på en gave kan man ikke helt give på selve juleaften, men den kan fungere som en slags optakt og noget, der i hvert fald giver noget hygge og juleglæde i dagene op til den 24. december - det er selvfølgelig en Portvins julekalender. Den fungerer præcis ligesom de velkendte julekalendre med chokolade, slik, øl og hvad man nu ellers kan finde på. Denne kalender er dog perfekt til dem, der har en passion for portvin, og som gerne vil nyde et lille glas hver dag i december.
Nogle gode flasker portvin
Den helt oplagte gave at give til ham eller hende, som elsker portvin, er selvfølgelig nogle gode flasker portvin. Det kan man også bare gøre i stedet for at give portvinsjulekalenderen, hvis man insisterer på, at gaven skal modtages juleaften. Hvis du ikke selv ved så meget om portvin, så er det bare med at gå ind i en specialbutik og høre, hvad de kan anbefale. Måske noget, som er lidt anderledes, og som kan give modtageren en ny og spændende oplevelse med portvin.
Portvinsglas
Portvinen bliver ikke drukket direkte fra flasken, så derfor er det næste gavebud netop portvinsglas. Modtageren har sikkert allerede nogle i forvejen, men det er altid godt med noget nyt - især hvis det er noget, som man går meget op i.
Det er dog en have, som kan være lidt mere risikabel, da man jo aldrig kan vide, om portvinsglassene falder i modtagerens smag. Men det er bestemt forsøget værd, og heldigvis er der jo ofte mulighed for at bytte de ting, man modtager i julegave.
En bog om portvin
Man kan også vælge at gå en anden vej og altså give en bog, der selvfølgelig skal handle om portvin. For selvom en stor del af denne passion består af at smage på portvinen, så vil en ægte portvinselsker sikkert også synes, at det er skønt at vide nogle ting om denne drikkelse. Og det kan man netop lære en masse om, hvis man får sig en spændende bog, der handler om portvin - det kan være alt fra dens oprindelse til tekniske termer til sjov fakta om portvin.
Portvinssmagning
Det sidste bud på en gave til hende eller ham, der elsker portvin, er i oplevelsesgave genren. Du har sikkert hørt om ølsmagning, men der er faktisk også noget, der hedder portvinssmagning. Ligesom ved en ølsmagning får man altså lov til at smage en masse forskellige portvine, så er det selvfølgelig en helt oplagt oplevelse at give til en, som rigtig godt kan lide portvin. Så kan man måske selv tage med, så man kan få et lille indblik i, hvad det egentlig er, der er så skønt ved et godt glas portvin.